Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Unio robur Gothorum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Unio robur Gothorum. 235
Ved Himlen! Ah, taler Vinden?
Der suser en Søndenvind gjennem Harpen.
Den hænger sig hvidnende fast ved de mellemste Strenge.
Der bruser en Østenblæst gjennem Harpen.
Den hænger sig blaanende fast ved de øverste Strenge.
Der hviner en Nordenstorm gjennem Harpen.
Den hænger sig rødnende fast ved de nederste Strenge.
Som et trefarvet Flag,
med gylden Sejerskrands cirklet,
flagrer over mig, se, min frigivne Harpe!
Ja, som udfoer paaeengang,
staalblaat Sværd, en Blodstrøm og Hjerterod snéhvid.
Se taagehvid Søndenvinden,
som kom den fra lave Øer!
— O Følelse svulmende, æsende! Vælter
sig Kattegat gjennem mig? Øresund banker i Pulsen?
Se himmelblaa Østenblæsten,
som kom den fra mørke Søer!
— 0 lisnende! Mørke! Brusende! Store!
Mon Målarn decemberkold fraader igjennem mit Hjerte?
Foer Vetteren héden (ja gjennem Kanalerne aareladt)?
og strimer dens Skygge, som Østenvind blaa, gjennem Harpen?
Se høirød er Nordenstormen,
som kom den fra høje Jøkler!
— Ha Svævende! Sære, svimlende Gysen!
Frembugner et Dovrefjeld under min Hjerne, og løfter
den op, saa (liig tusinde Stjerner, der ud af en Sol, ved
et Skaberens Tryk, naar han fremaf sin Alvældes Dybder
opløfter sin Fingers Ildsøile, briste) den breder
sig melkeveiskimrende paa Firmamentet, og skuer
med tusinde Øine, som Morilden irrende, under
sig Lande og Have og Øer som drivende Skyer?
liig brede Baand, af en Løve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>