Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cæsaris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte.252
Cæsåren, det vældige Fnug,
har Evnen dertil.
Thi Hådet mod Livet,
Fortærelsens Vilje og Blodtørstens Ild
og Hovmod i Hug og Vellyst i Bug
har Satan ham iblæst, som Flammer i Sivet.
Med Herskelyst, Helvedes Mørke, den Skodd
af giftige Hjertes ynglsomme Rodd,
som tidt over Verdner sig qvælende hvælved,
omdampede Satan hans Hjerte — da skjælved
ei mere dets Menneskeklap.
Af Djævlenes Vildhed, den Flamme i Helved,
en Gnisteregn, fygende gjennem hans Blod,
Fordærveren slåp.
Da, endda vi voved at see
i det rullende Globlik, og lee
som ad Satan, dv kan kun at ville,
som ad hvæsende, lænkede Nilkrokodille.
Men frels os! — hvor flygte vi nu
for himmelske Magt med sataniske Hu?
Hvor flygte vi nu?
Da Du, o vor Gud, gav Viljen, som efter
en Jord at fortære kun flammed, din Magt;
gav Hådet Fortærelsens Kræfter;
og sveised dit Lyn mdi Voldherrens Scepter:
har hvinende Dødslja i Morderhaand lagt;
har sat, som en logrende Hund, ved hans Stol
(det Kreml-Capitol)
din lynildbemanede Løve, din Torden;
og Jorden, hvor Frelseren blødede, Jorden,
nys odlet som Eden,
befriet som Verdnerne heden,
Du udbredte, ve! for den Rasendes Fod? —
ja Jorden, der nys som et Høitidsbord stod
med levende Frugt af guddommeligt Blod,
med Smaabørn og Qvinder, med hele den Sødme
som rinder og rødmer
i, Herre, din egen Barmhjertigheds Sol,
Du gav ham at kløve fra Pol og til Pol?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
