Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Habakuk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. 365
Da Konger beskjæmmes, og Fyrster en Spot
er midt i den trodsige Hær.
Den vover at flire
ad kronede Hersker og kneisende Slot.
Den sanker sig Volde, den opdynger Leer ;
da briste de Mure, da bøies de Spire,
og Borgene findes ei meer.
Men Hæren? som Stormen den fødtes og steg;
nu raser den over,
forgaaer som en Luftning i Veiret,
Thi Magten sin Gud at kalde han vover
og seierberuset han skreg:
ved Fædrenes Guder Chaldæeren seired’.
O Jovah, altid faste Borg,
og Frelsergud i Nøden!
Du bøier vel dit Folk i Sorg;
men ikke dog i Døden.
I vilden Fiendefærd
du styrede det Sværd,
du skjærpede til Straf,
da Tugtensriis du gav
Chaldæen over Jøden.
Til Ondt i vældig Fremgang see
for reent er Herrens Øie.
En Voldsdaad tør ei frækt sig tee
for Lynet i det Høie.
Den ryggesløse Last
skal tænde det ihast.
Og taus Du ei skal see
en Skyldløs Spot og Spe
af Udaadsmanden døie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
