Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Habakuk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. 367
Hvo da formaste sig og ikke troe?
Hvo tør foragte Himlens Aabenbaring?
I vantro Sjel sig Angst og Pinsler snoe,
mens under selve Rædslernes Forklaring
den Tillidsfulde nyder Hjerteroe.
•
Beruust i den troløse Vim,
paa ravende Fødder, med kneisende Sind
den Voldsmand fremgaaer af sin Bolig,
omirrende stedse urolig.
Som Helvedes gabende Hvælv,
den bundløse Grube,
han spiler sin Graadigheds Strube;
og gridsk som Fortærelsen selv
han æder en Menneskeæt;
som Døden saa slugen
han samler Nationer i Bugen,
— forgjæves, han bliver ei mæt.
Dog visselig skulle de Slægter engang
den Voldsherre hilse med bidende Sang,
og vove at gjøre Tyrannen til Maalet
for saadant et Harmqvæde hvæsset og staalet
Vee Den, som med Andres tør høine sin Dynge !
Hvor hastig forsvinder den ei?
Vee Den, som med fremmede Gods sig betynger
med smudsige Fingre, ad urene Vei!
Snart, førend du venter,
et Creditorfølge saa arrigt i Hu
skal komme og kræve, og kræve med Renter,
og gnave om mere endnu.
Snart De skulle vaagne, der ruske dig vak.
Og Røveren ender
som Bytte i fremmede Hænder,
Og trodsige Voldsherre bliver saa spak.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
