Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. ANDEN RING - XII. Paa Havet i Storm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428 Digte
Men jeg? mon vugger jeg ei som Han paa selvsamme Dødens
Arm?
— Der læg dit Hjerte, du Ungersvend! Kun Døden kan døbe
til Liv.
Farvel Ungdom! Idag har en Sjø,
meer hvid end Methusalem, mere ærværdig end Han,
gjort tredive Vintre mig ældre.
Farvel Latter! tvetydige Sprog,
kun paa Jord og i Helved, men aldrig i Himlene hørt
Du Narrens Triumf over Narren!
Se, Ungdom, af dine Fjedre jeg plukker:
først Elskovens blaa Paradiisfugleving,
saa Latterens brasende Strudsduun!
Farvel Elskov! du Gustne, endskjøndt
kun af Roser du lever! Blandt Mudderets geile Frøer
din giftige Trøstkalk jeg øser.
Hvadheller — du Kummerens blommede Plagg,
dens Maske af tynde Blomster, forraadende let
det dødblege Aasyn derbag!
mon skal jeg nu, da jeg skifter min Arv,
paa Alfarveje slynge den kostbare Blom,
som lever af Ynglingemarv?
Da nok af berusede Ørne: (en Rad
af blinkende, blege Tinlamper, nikkende hængt
i Vellysters osende Nat) . .
Da nok af Duusbrødres ranglende Hær,
som Freden bespye og hade i slikkende Kys,
vil fange den glimrende Fjær.
Da Silkedamer (sligt Drivhuus er Nor)
og Piger, hvis Ungdom neppe har modnet et Kys,
og Enker med Psalmbog i Flor,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
