Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. ANDEN RING - XII. Paa Havet i Storm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. Anden Ring. 429
der agte ikke den bedende Mund,
naar Søsteren faldt, for reen til at sætte den i
Bagtalelsens skidne Basun . .
ja Enedatter, det kostbare Noer,
som kaldes den skjære Perle, men rundtom hvis Mund
den spillende Muskel sig snoer:
den kaade Vellystens Slange, som du
ei finder iblandt Madonnas Roser; thi reen
er Kinden om jomfrureen Hu . .
ja alle disse, ja Tusinde til,
med klappende Hænder Elskoven gribe, hvis jeg
paa Alfarvei slænge den vil.
Nei, magre Fjeldbirk, du suge den ind!
Da lave dit Løv skal rigere ned, og din Saft
skal blive en brusende Vim!
Og, Maaltrost, drik du den farlige Dunst!
I vetløse Uskylds Lyst er ei Gift; men naar Vet
sig iiskoldt vil blande med Brunst.
Farvel, Latter, kun skyldløs som Smiil
af skyldløst Forgjæves: af pluddrende Barn, af en Gnist
Forbittrelse, i femten-Aars Møblik:
af Biens Kamp med en Hveps om en Blomst:
af ridderlig Hane: af Dompapens Præstekalot
og dommerærværdige Brunst!
kort — af de tusinde Smaating, hvori
du, henslængt i Græsset, finder Naturen endnu
uskyldig og vittig og fri!
Farvel Latter! en Storm mig idag
lært har ikkun ad Døden at lee; men den Latter er taus
som Stjernens, det Evighedsøjes.
Farvel Ungdom! Jeg saae da jeg steeg
opfra Daaben i Dybet alt Solen paa Skjærsommersdag,
og Krebsen krøb baglænds paa Himlen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
