Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. ANDEN RING - XII. Paa Havet i Storm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432 Digte
for kjække Øje, som var dets Blik din kuende Amulet?
som var det den funklende Spidse af hiin Ving, du i Flugt ei
naaer,
naar Støvet den afryster, o saa stærkt, at, fygende vidtomkring,
de Andres Øine som sidde nær, med Smerte og Graad den slaaer?
Vel, Storm, da jeg heiser mit Seil — hejah! din flyvende, hvide
Man!
Jeg tøiler dig, Havenes Tøiler — vel! — til Frihedens stolte
Hjem,
hvor Sjelen alt under Skyen tør sin Himmelving spile frem:
det Land, hvor højeste Egen groer og frieste er en Mand.
Der, Storm, fra Landsend jeg slipper dig, at atter du ile kan,
naar du Brittaniens Duft har smagt og drukket den stolte Canal,
at tvinge Verdsoceanet. Sving dig saa fra den øde Val!
og omhvirvl Bolivars Gravhøi som en hylende Klage-orcan!
Saa nyde du Seirens og Sorgens Hvile paa Verdensbetvingerens
Steen:
det Sagas sørgepiilkrandste Hjem: det øde St. Helen!
0, naaer du Stormvind den Storhelts Kraft — ved Gud, som jer
Begge holdt,
om Stjerner endog du blæste ned, du deraf med Ære var stolt,
Men — høiere Høihed end Hans ! — ha, flyer du Skraldet af eget
Slag?
og tætter du, Seirer, dit eget Telt — Triumf! — paa Triumfens
Dag?
og vender Øiet med Vemod fra de drivende Vrag derbag,
som maatte segne fordi den Gud som maalte din Styrke til,
dig laante ikkun sin Vældes Kan, beholdt i sin Himmel sit Vil;
ja spinder du, efter din Seir, o Storm, dig ud til en Vestenvind
og slumrer rolig tilaftens ind ved Engellands Rosers Kind,
naar først det Skum du har tørret af, du kasted paa skjønne Øe,
og skjænket Landet den Fred, din Kamp har fravundet trodsig Sjø :
— da, kom o Storm! dit fromme Hjerte jeg hører da bag dit
Ragg,
og seer i drivende Skibsvrag kun en Dommerhammers Slagg,
der slænges værdløst til næste Strand, mens Mestren et Himmel
klenod
af Guidet smedder, han pukked af den Skippers Hjerteblod . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
