Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. ANDEN RING - XII. Paa Havet i Storm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. Anden Ring. 433
— Da kom du Helt for at Herrens Sol kan vinde en fredsom Dag,
saa, mens du hviler paa Skjæret selv udmattet og dødsensbleg,
du muntre Tumler forære kan et speilklart Hav til Leeg,
og see, at Baadene søndagsklædte svæve paa kruset Sjø,
mens under Seilet en Sømand sidder med Armen om Fæstemø . ,
— da, Storm, som klarne Alverden vil, og Pesten tildøde slaaer,
og giver paa Hvilens Dag, du vandt, det blegnende Græs, som staaer
paa Bondens Huustag, saa mild en Bølgen som Bedstefars eget
Håar,
men tåger derfor Alverdens Nag — ak, med et døende Smiil . .
— da, se jeg knæler! da, Storm, din Haand: din Sky af Nat
og Ild,
som var den Frelserens egen Haand, ærbødig jeg kysse vil.
Farvel, I mine Smaafugle! I
vare i mine Hænder som jeg er i Havstormens nu.
Jeg, Stormen og I ere Brødre.
Den Ældste, Stormvinden, leger med mig;
men jeg, I Yngste, med jer. Den klage, som misted enFjer;
og Stormen skal hævne hans Skrig.
Men Stormen slipper mig uskadt i Havn;
thi se, jeg tregange slåp jer i Skogen, ja i
vor Faders mildtbølgende Favn.
Farvel! — Ve mig! hvor er det med mig:
jeg, jeg elsker jer somom en Irsk var min eneste Ven,
en Sisik min eneste Rigdom?
Ja Rigdom! Som gjennem Stjernen du seer
i maalløs Kjærligheds Høider: du seer i dens Dyb
i Irskøje der evigen leer.
Min Sisiks guldgule Ving er ei Guld,
men en himmelsk Kjærligheds Straalblik, der fæsted sig til
et flyvende Støvgran i Muld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
