Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - † Carl Munch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 Digte.
4.
Men Han, Han gjennemhviner Rækken,
som om hans Kraft den kløved og ei Skrækken,
som var hans Skarlagen Blod ei, men Rødmen
af Herrens Barmhjertigheds Smiil.
5.
Som Barn i Jammer ændser Ingen
før til sin Far det kommer, skar Han Ringen
af salige Aander, ilende opad,
kun fremad som klagende Barn.
6.
Halelujaherne forstumme ;
Cherubsværd, stormbøjd Flamme liig, sig krumme
de stjernhvide Vinger gulne; det Gule
snart voxer til rødgule Lyn.
7.
Mon storme Himlen de Forlorne?
Var djærvest Dæmon Han blandt Sammensvorne?
Dog liig os: Vi saae jo gjennem hans Bryst og
hans Hjerte som Duggdryp i Blomst?"
8.
Mon myrder Han, den Blodberuste,
igjen et Folk? Thi da han Pohlen knuste,
kom slig en Seraf paa blodrøde Vinger,
med Panden i Svoveldamp skjult."
9.
Som denne skar han vore Rader.
Han foer — som Barn i Jammer til sin Fader —
de blaanende Rum igjennem, kun opad,
kun fremad som klagende Barn."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
