Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - † Carl Munch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. 3
10.
Til Himlen Pohlens Suk han bragte,
da Jorden hørte ei hvor dybt det klagte.
Mit Fædreland døer — o Retfærd! han raabte.
Dets sidstfaldne Offer er Jeg!"
11.
Bar Han, der kom, paany slig Jammer?"
— Da sammenknittred Vingerne i Flammer.
En Cirkel af Lyn, en kjerneløs Sol liig,
i Zenith Serafraden slog.
12.
Til Jord de saae. I Maaneskimret
den stille laae. Kun Graad og Sceptre glimred
Lig Stjerner i omvendt Himmelhvælv, hvidned
taustvridende Hænder i Muld.
13.
Dog i en Vraa de taust ei vredes:
der hvor en Grav ved Nattetider redes.
(De Gravere see den flammende Cirkel,
men tænke kun Nordlys det er).
14.
En Yngling sænkes ned i Graven.
— Hvor ligner Han den Blege der Serafen,
som trængte sig frem paa blodrøde Vinger,
med Panden i Svoveldamp skjult!
15.
Men Han, Han Selv deroven kommer
med Rædsler übetynget fra sin Dommer!
O Under! hans Vinger hvidne som vore;
hans Pande som vores er klar."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
