Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den norske Marseillaner. Syttende Mais-Sang 1834
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 Digte.
Selv sin Frihed nu feirer Naturen:
Vintrens lislænker bragende sank;
og se som Frihedsbanner blank
vajer rødmende Fjeldbjerk i Uren!
Høit synger Fossens Dur
befriede Natur.
Lyd høit vort Chor som rungende Fos!
Det er og Vaar for Os.
3.
Skal det Døde da Aanderne lære,
at de juble sin Frihed imod?
i de buldrende Vande da være
:/: mere Geist end i Menneskeblod? :/:
Støvet jubler i Solen, og qvæder
Fuglen ei paa sin svævende Green?
Og Manden paa sin Årnes Steen
skal ei hilse sin Frihed, sin Hæder?
Hans høje Frihedshil
skal Jorden lytte til.
Og hver dens Træl skal aande sin Harm
som Røg og Ild af Barm.
4.
Men vi mindes, at Norriges Frihed
ogsaa opsteg af blodige Bad.
Være taksomme Bæger da viet
:/: Liers segnende Seirherrerad ! :/:
Bretlands Thordner om Norrige braged;
Hungersdøden det viedes ind,
og fremmede Forrædersind
lurte sammen i Raadet og Slaget.
Europa Trældom svor;
men Frihed" Gud med Nor.
Og Carl, han svoer, og lagde sit Sværd,
og blev da Spiret værd,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
