Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den norske Marseillaner. Syttende Mais-Sang 1834
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7Digte.
5.
Og med Harme, Brødre, vi mindes;
end er Friheden hyllet i Slør.
Skal dens Søster, Liigheden, findes
:/: kun som Fremmed ved Normandens Dør? I
Staten Skat af Oplysningen tåge?
Friheden være kun et Glimmerskin,
som mægter ei at trænge ind
i det Lovmuim fra Trældommens Dage?
Nei, Frihed, aabenbar
den Almagt, som du har!
Din Hær af Mænd er villig og stærk.
Fuldend dit Frelserværk!
6.
Alt forlængst har sig Maidagen sænket
som et gavefyldt Himmelens Hvælv.
Deri er os Forjættelsen skjænket:
:/: Gud den hjælper som hjælper sig selv. :/
Deri lyksalige Aarrækker dvæle
som i Jomfruskjød herlige Æt.
Og liig et Rigdomshorn dens Sol
himmelsk Lys saaer i Fribaarnes Sjele.
Spænd ud dit Himmeltag,
du Frelsens Fødselsdag:
Derfra den steg paa Norriges Raab,
og der, der boer vort Haab.
7.
Nordmænd, fremad! fremad! Os føre
Syttende Majens Forjettelser an.
End tør trælsindte Love jo gjøre
:/: til umyndig den fribaarne Mand? :/:
Gaacr et Folk ikke fremad, tilbage
da som Tidens Opevju det gaacr.
Og Friheden maa hvert et Aar
faae en Seier og miste en Klage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
