Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forstædernes Klagesang over Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
FORSTÆDERNES KLAGESANG OVER
KRISTIANIA
Mel. Jeg tjente paa Kjølstad ifjor med megen Sorg og Møje.
1.
At være et Stedbarn kan
faae Stene til at græde.
Men Stedbarn er Vaterland
og Fjerdingens arme Stræde.
I Kristiania dog
ei græde de Stene derved.
De reise sig op i Palladser, og
kun knuge os dybere ned.
2.
Kristiania, det Lykkensbarn,
vil boe i Højenloftsale,
Men trælle i Armodens Skarn
maa hendes Smaasødskende alle.
Hun Brødet dem knapt har maalt,
som Gud dem ligelig gav.
Men Elven, som Vinterens lis har taalt,
til Vaaren vil sprænge den af.
3.
Hun holder i Næringstvang
Forstæderne, de arme.
Sig Brødet lavt hun hang;
men vil sig ei forbarme.
Vi klage til Himlen da,
vi synge for Bølge og Sky:
Den er ei saa døv den som ruller herfra
som hiin selvkjærlige By.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
