Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forstædernes Klagesang over Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte56
4.
Ak, slynger ei samme Elv
om dem en søsterlig Kjæde?
Saa vil nok Naturen selv,
men Byen ei tilstede.
Mon samme Moders Bryst
ei diet dem alle har?
Selvsamme Sjø jo sang ved den Kyst
som Vugge tilfælleds dem var?
5.
Som Tanker, der komme og flye,
som uforstaaede Drømme,
igjennem den daarlige By
de Bølger unyttede svømme.
Vor Elv, du er altfor god
til kun at tjene til Pynt!
Du Livsensaare! dødt er dit Blod,
dit Liv end ikke begyndt.
6.
Men giv os dens Bredder fri:
vi fatte dem ind i Qvader:
da Skibe skal seile forbi
langt ind i vore Gader.
Ja ret som Perler paa Snor,
saa glide de ad vor Flod.
Magaziner og Huse gro op da hvor
den synkende Hytteby stod.
7.
Sligt aander Friheden ud
saa let som Vaaren Blommer.
Det trænger ei Tvang eller Bud
— nei, af sig selv det kommer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
