Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rouget de l'Isle, Marseillaisens Digter. Død i Juni 1836 - Af Ola Graaguts nye Vise om Ola Høiland med mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. 73
7.
Igjennem Vindvet klattrer Kaprifolen.
Hun bød det skulde aabent staa for Solen.
Mod den, mens Læben rører sig, han seer.
Den sank. Rouget har smilt, og er ei meer,
Over Lejet nu, utæmte
Ranker, snoer jer sammen til
Digterkrandsen, Verden glemte
for den døende de 1’Isle:
Ædle Republikaner! etc.
8.
Kun eengang qvad Han. Ja, saa bør det være.
Har Musen meer end een jomfrulig Ære?
Den gav hun ham. Det Bæger søndersprang,
hvoraf han dråk sin Ild den ene Gang.
Eengang! Ak, hver Rimer bryste
kan sig nu med Ret Men hvad
Genien hvisked, som ham kyste,
var Marseillaisens Qvad.
Ædle Republikaner!
Republiken skal dog leve.
Derfor kan du dø iro.
AF OLA GRAAGUTS NYE VISE OM OLA HØI
LAND MED MERE
Det var han Ola Høiland han var en slem Krabat.
Men Norge er nu vant til at blie ved Næsen ta’t
Ak, gamle Kongedom!
Naar selv vi vilde stelle, bestandigt Andre kom.
Mel. Lieut. Lunds Vise.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
