Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af Ola Graaguts nye Vise om Ola Høiland med mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 Digte.
Naar ret vi regne over, vi har kun Skam og Tab,
Men Skaal min kjære Broder paa bedre Broderskab!
Her tykkes det mig bedst,
At vende Ryg mod Østen og stirre ud mod Vest.
Er Landet vel saa lidet, skjøndt dygtig det er plukt?
Er Folket vel saa uselt, at det bør lyde smukt?
Ak, Landet engang bar,
Haarfagerætens Throne — det var den Tid det var.
Hvis Landet er for lidet (jeg kan det neppe tro)
Desmere bør vi eje det for os selv i Ro.
Hvis Folket er for kleint,
Da bør dets Ukrud luges indtil det bliver reint.
Thi enkelt Skjelm kan stjæle bortover svenske Tull
Langtmeer af Norges Ære end vejes kan med Guld.
Men Olas Tyveri
gjør os, om end meer arme, dog ikke mindre frie.
Saa lad han Ola leve; men de, som værre er,
Bør i et Fængsel sættes, hvor Væggen er af Leer,
Og Tørv er Tagets Hvælv.
Det er den Dom som falder, naar Folket dømmer selv.
Forresten tør nok Ola det Rygte miste snart,
At Norges Bank af Alle undtagen ham er spart.
Thi har man kanske ei
Lagt Banken udi Trondhjem godt som paa aaben Vei?
Der frem i Mag kan rulle et fiendtligt Tolleri
Og femten Mand i Bredden tilfods og Rytteri.
Og med et dristigt Snit
Er Norge, før det troer det, sit fulde Hjerte qvit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
