Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Anton Hjelm - Lykkejægeren (Efter det Svenske)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. 93
øde
at Harpen var en Triumfport reist,
hvor Du blev Fristatens Formand keist;
at Ord ei udbølged, men Møer, der bragte
dig Krandse, mens Mødre de Smaa dig rakte.
Jeg vilde, at mig en Brud var skjænkt,
en Qvinde skabt som Seraf er tænkt,
at jeg i Blomsten ved hendes Bryst,
naar først den Elskte den havde kyst,
Dig kunde række meer dyr Present,
end om mit Blod i dit Fodspor sprang,
end om min Harpe var Guld og knastes
for paa din Bane som Støv at kastes.
Men den, ak den er jo kun en
vildvoxet isammenbøiet Green.
Med Blade grønnes den dog hvert Aar;
men snart vil komme engang en Vaar
da Straaet grønnes meer stolt end den,
da Arm og Been jeg har strukket hen
dybtunder det Fædrelands Muld, din Tale
velsigner mere end Sol og Svale.
LYKKEJÆGEREN
(EFTER DET SVENSKE)
1.
Nei! skal paa samme Pligt min Kraft jeg stedse
liig Dyret i sit Aag fornøjd med afmaalt Føde?
Det egner ei min Sjel, som Jordens Lavhed flyer
Lad Simpelhedens Barn sin Skygges Lykke prise.
Blandt Ørnene jeg vise
mig vil i høje Skyer."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
