Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lykkejægeren (Efter det Svenske) - Ved Ole Lunds Grav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. 95
Vær ei for stolt dertil; det er Fortjenstens Ret.
Fra Krybet lige skilt og fra den Orm som stikker,
ei meer i Haan end Smiger
den Fries Ære sæt!
7.
Miskjend ei for hans Byrd den Ædle og den Vise!
Geniet, om Fornem, dit sande Offer prise!
Men skrig ei, om en Stor dit Værd ei agtpaagav.
Staa opreist som en Mand, og see med harmfrit Øje
de Høje mindre højc!
Da Du er mindre lav.
VED OLE LUNDS GRAV
„ — — End engang, og skjønnest da
funkler Bølgen, naar paa Stranden
Længsel sukkende den døer.
Stum tilforn, da toner den;
barsk tilforn, da leer den mildt;
kold og følesløs tilforn,
da, somom et Hjerte smelted
og udtømte alt sit Blod,
skyller lunken den om Kysten,
skyller, liig et mattet Lyn
langs ad Horizontens Høje,
den i zittrende og lange
brudte Glimt om Kysten
Saa
og ei meer paa Lappen stod
som imellem Løv og Stråa
hvirvlede sig til min Fod,
jaget op og ned forinden
jeg den fangede i Vinden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
