Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gazellen (Antilope Dorcas) - Den norske Udvandrede i Brasilien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. 99
DEN
Paa Pladsen for hensvundne Glæder
meer ædelt Folkeslag sad.
Ak, endnu vajer den Libanons Ceder;
men Judas Møer forsvandt.
Den Palme hjemme er mere sæl
end arme bortdrevne Israel.
Hvor Roden sig knytter, den stedse
i eensomme Yndighed groer.
Den kan ei Hjemmet forlade, og leve
den vil ei i fremmede Jord.
Vi flytte matte vor Vandringsstav
i fremmede Lande imod vor Grav.
Hvor Fædrenes Minder sig reise
ei hvile maae Sønnernes Been.
Paa Salems Throne Bespottelsen kneiser,
ei Steen er af Templet igjen.
(Efter Byron ved H. W.)
Hvad Pragt! Er Himlens Bund nedsænket?
Synd, om min Fod et Blomster krænked!
Det er ei Græs i Foraarsskyden,
men frem af Jorden Straalers Bryden,
Det er som om selv Mulden lever,
somom hver Green bevidst sig hæver.
O hvor de højt mod Solen jage,
og vende straalende tilbage!
0 Fryd! Jeg knapt tør Jorden træde.
Men, ak! Ei syndløs er min Glæde,
som fattigt Barns iblandt fornemme,
ei vant til saadan Pragt derhjemme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
