Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den norske Udvandrede i Brasilien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 Digte
Thi fattigt er det Land, det fjerne,
jeg elsker saa og tænker gjerne.
Dog vidste jeg ei hvad det fattes,
før hid i Paradis jeg sattes.
Da Hun stod Brud, jeg elskte mere,
jeg kunde hende kun forære
en blodløs Hybenknop — den sidste
jeg i en Klipperevne vidste.
Og da Hun laa der strakt paa Baaren,
en mat Viol kun eied Vaaren,
en Taare liig af Armods Smerte,
at lægge paa det stille Hjerte.
0 sagt hvor slet! o tænkt hvor syndigt!
Hvad var som Hybenknoppen yndigt?
1 dens Karmin, saa fiint henblegnet,
var hendes Blygheds Angest tegnet.
Og denne Flor, endskjøndt den praier
som blomstred Ædelstene, maler
hengivne Sorg saa sanddru ikke
som fattige Violers Blikke.
. . Som hin Viol . . Op, Vind, du lunkne
i Søvn paa Fløielsgrønsvær sjunkne!
Rull ud de grønne Bølgerader.
Jeg Sorgen flyer og Stilhed hader.
Hvad Pragt! Er Himlens Bund nedsænket?
Synd, om min Fod et Blomster krænked!
De synes næsten som metalne,
som groed’ af Frø, fra Eden faldne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
