Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Politiske og andre Fabler (Fritbehandlede og originale) - XI. Skyen og Jorden - XII. Stigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte 115
Jorden.
To Himmellys endda! Du Sky
en Taage, kun en Dunst, som svinder.
En føje Stund du gjør vel Gny;
men siden Ingen meer dig minder.
Moral:
Du Lykkesøger med de store Planer.
Du ogsaa for et Øjeblik
den Evne og den Lykke fik,
at blænde Jordens smaa Sultaner;
men dine Luftkasteller og du Selv
opsluges snart af Glemsels Elv,
xn.
STIGEN
Hvorhelst man flere er end To
man meget sjeldent kan forliges.
Der trættes maa og der skal skriges.
Ja mellem Gifte vil man finde,
at selv det lille Tal af To
er nok til Endskab paa al Ro.
Ifra en Stiges Trin, fra hver en Pinde,
blev hørt engang
slig Larm, at Alle kunde mærke let,
at Tvisten var imellem dem om Rang
og Fortrinsret.
Det Trin, som højest sad, højt skreg
paa højst naturligt Privileg
at være et Slags Øvrighed
for dem, der fandtes længer ned.
Hvem er saa blind, at han ei øjner,
hvor grændseløst sig Frækhed højner!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
