Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Politiske og andre Fabler (Fritbehandlede og originale) - XII. Stigen - Mandens Vrede, Længsel og Sorg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 Digte.
Det Snak om Liighed, Nogle føre,
og Andre elsker saa at høre,
er jo urimeligst af alt
hvad simd Fornuft" (haha!) har talt
og tænkt af Galt.
Blot først og fremst man har iminde,
at Skjebnen just har anbragt der,
hvor bedst han passer ind, Enhver!"
Med Permission" — faldt ind en Pinde
med Permission, ifald jeg torde.
Jeg vilde blot paaminde jer,
at man af samme Træ os gjorde.
Af reen Hazard I jer deroppe seer
— Kanske" — saa lød den Højes Svar —
Men engang over jer man sat mig har.
Det er min Ret, og Tiden, som paa Jorden
gjør helligt alt, har hellig gjort og den.
Og I, for seent I komme, for igjen
at styrte om den engang gjorte Orden.
Nu holder Kjæft I Pinder!
Og jer i hvad der gjort er engang, finder!"
Tilfældigviis forbi en Viismand kom,
og standsed ved det Skrig og Skraal i Gangen.
Og med et Greb han vendte Stigen om,
Da blev der Slut paa Trætten og paa Rangen,
MANDENS VREDE, LÆNGSEL OG SORG
En Skov i Flammer
er Mandens Jammer:
sin egen Næring
og Selvfortæring.
Et Hav i Fraade,
hvis Bølger æde
paa egne Kyster,
Vulkan i Gjæring,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
