Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Politiske og andre Fabler - XVI. Brændehuggeren og Træet - XVII. Vognhestene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 Digte.
Paa Jorden ligge Grene nok.
Men alle tørre, hver en dygtig Stok
som Spilre i sit høje Tag bar Egen.
Da bad han: „stolte Træ! du Slettens Drot,
du Luftens 0, du Cedrens Lige!
Du Bjerg af Løv, hvis Tinder stedse stige!
en Green, en Green jeg tigger blot,
at du mig den en Timestid vil laane,
Og dig jeg evigen skal skaane,
imens de andre — " Han ei ud fik talt,
før vældig Green mod Roden suser alt
med flere Skafters Emneveed,
end Huggeren i al sin Tid opsled.
Sit Skaft han fik istand da fort,
°g hugg til — Egen laae der inden kort.
Moral.
Nation, for egen Godhed skjælv!
Hvor tidt du bandt dog Riset til dig selv!
XVII.
VOGNHESTENE
En Hest, lidt stiv af haard Behandling,
som godt kun trak alene for sin Kjærre,
blev spændt som Vognhest for af fremmed Herre.
Men slet vor Hest kun hued den Forvandling,
skjøndt det blev sagt, at der var Ære ved.
Den Makker hid og did den sled.
I Vinkel stump fra Stangen mod hinanden
den Vogn gik smaat men vist mod Afgrundsranden
Moral.
Det er det bedste,
Forbindelsen at løse mellem Heste,
som trække slet isammen.
Amen !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
