Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Politiske og andre Fabler - XVIII. Æslet med de beklippede Øren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
xvm.
ÆSLET MED DE BEKLIPPEDE ØREN
Et Æsel maa jo skryde.
Det er Natur, og altsaa ingen Lyde.
Deri at standse det
var just det samme som, og ei meer let,
end Løgn og Sladder at forbyde
vor Byes bekjendte lille Jyde,
som er, Manetren liig paa Havets Bund,
i alt sit Jeg, med Krop og Sjel kun Mund;
ja just det samme som med Vold at slide
fra Fougstad Nellas første Side,
just naar hans Sjel har Trængsel til at sk—
kun af den Grund, at det,
som falder der, er baade dumt og slet.
Kun naar et Æsel skryder meer end andre,
kan norske klage og de svenske klandre,
som nutildags
vor Nella Ingen af dem er tillags.
Og plaget var en Bonde med et Sligt,
som skrydede tilqvæls ifra det daged.
Blandt Heste sluppen, mellem Hjorden jaget,
det skryded dog evindeligt;
thi det med Stolthed (og med Ret)
ja mellem alle havde flux opdaget,
at længste Øren havde det?
Hvor kuttet og hvor kollet var ei Hesten!
Og Koens Horn — hvor stiv og død en Top
Kun Svinet hamled nogenlunde op,
!
men Ørene de laae dog flade næsten.
Æslets derimod
de baade sig bevæged og de stod.
Og dette hele Dagen,
og hvergang skryded det, og det var Plagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
