Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Over Otto G. D. Aubert (Lærer hos Kronprindsens Børn, Død i Neapel 29de Marts 1838) - Til en ung Pige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. 165
Blikket straalte en Sekund.
Men i Nuet, da det sluktes,
at for ham et Himmerige
i sin Herlighed opluktes
viste Smilet om hans Mund
— et ligt Perlerne, der stige
op fra Kildens stille Bund.
Endnu fremad og tilbage
svæver Sjelen i det svage
Aandedræt, uhørligt let
som en Serafins, der sover,
— se, da af sig selv medeet
Rankens Blad, som luded over,
zittrende, somom det lever,
op sin brede Hvifte hæver,
vækker Luftens Stille just
om hans Læbe til et Pust,
og deri er alt forsvunden,
førend Smilene om Munden,
herligst Sjel i jordisk 80.
Blege Form, som er tilbage,
er en Guds fra Oldets Dage,
hvilende i Sejrens Ro.
TIL EN UNG PIGE
Tro mig, Dens Graad, hvis Smiil er ømme
hvis Blik er godt, blier mild og let
som den en Rosenbusk idrømme
en tusmørk Sommernat har grædt.
I aabne Træk har Skjebnen alt
det gode Hjertes Liv fortalt;
og anden Stjerne kan ei spaa,
tro mig, end rene Øjes Blaa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
