Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I det grønne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte 171
Hvor venligt nikker Stråa til Stråa!
Gid Jordens Herre det forståa!
Han visner hen og døer som dette
— hvi da sin Foraarsfryd forgjette?
En farvet Straale selv, sig toer
i Solskin Ormen, mens den snoer
sig om min Ankel — arme Sleve,
troskyldig er du: Du skal leve.
Der er i denne søde Stund
ei Draabe Gift i Ormens Mund.
Mon hine vel mig meer fornærme,
som krybe henad mine Penne?
Kom hid til Droslens Bryllupsfest!
Den synger vildest vel, men bedst.
Den spotter ypperligt fra Qvisten
jer Æsthetikler og jer Tvisten.
0 Foraarsluft, hvor sød og let!
Tro den er Sylfers Aandedræt,
men bland ei i dens milde Hviften
det sorte Suk! Det var Forgiften.
Og du min kjære, hvide Hæg,
trofaste Ven af Hyttens Væg,
du laane Vreden ei din Skygge!
I den tør ingen Sorger bygge.
Til næste Vaar du skal maaskee
bestrø min Gravhøi med din Sne;
kanhænde den i Bægret drysser,
som jeg, der Brud ei har jo, kysser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
