Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poesier - XII. Hjemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
XII.
HJEMME
Se, atter over mig suser den Piil,
som rysted nedover
min Barndoms seirrige Lege
de laureglindsende Blade.
Bekrandste Eensomhed feirer som før
i Skyggen sin Høitid
— den kjære Drømmer, som bredte
hver Qvel sit Teppe paa Engen.
Som forhen toner den grenede Top,
den Vindenes Harpe,
der nynned ind i mit Hjerte
en sød Tungsindigheds Sange.
Naar Grenen vajer, fremblaaner den Elv,
hvis Bølgeskrig løste
min Sjels übændige Frihed,
og lærte Qvadet at rulle.
Jeg hører Fossen, hvis drønende Fald
først vakte de Strømme,
som slumred end i mit Indre.
De overdrønede Fossen.
Den Stærke borthvirvlte stundom en Gran,
der voved for langt sig,
og Klippens Vildhumleranke,
der tørstig sneg sig til Stupet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
