Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poesier - XII. Hjemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 Digie
Den høje Gjetrams, med glødende Kind
og nikkende Hoved,
af Straaleregnen beruset,
gled ud og fulgte de Andre.
Men pragtfuld, dæmonbevinget Fantasm
var Granen, som ofte
blev slynget bort af de Strømme,
som bruste gjennem mit Hjerte.
Og stolten Tanke paa Stengel af Lys
og Drømmen, saa smuk som
forelsket Fees Fantasi,
de Blomster var, som bortførtes.
Der seer jeg Bjerget, det gamle og graa,
hvor Tanken sig hvilte
tilforn paa Flugten til Stjernen
og til de sværmerske Skyer,
Hvor ligt en Afgrunds mørktfunklende Blik
hist sortner ei Kjernet!
Meer kjækt og ædelt det syntes
end fromme stirrende Himmel
Hvor øm og trofast du stolte Natur
mig møder herhjemme!
Ei Blad har Pilene mistet,
og Engen ikke et Blomster.
Kun Dig jeg savner, Genius, Dig,
i Eensomhed født af
Naturens Høihed og Ynde.
Hvi er Du ei under Pilen?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
