Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poesier - XIV. Med en Bouqvet - Kirgisisk Folkesang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203Digte.
Det kjender Du, min Elskte, vel.
Du Drømmen seer i Klokkens Bund.
Du fatter Liljens tause Sjel
og Ordene fra Rosens Mund.
Lad da din skjønne Fantasi
blandt Somrens Blomster sværme om
For Hende, Blomster, taler I!
l
Hun er jo selv saa favr en Blom.
Paa Morgenrødens Høie groe
kun Roser lige hendes Kind,
paa Lysets Bjerg, hvor Engle boe,
kun Liljen reen som hendes Sind.
Og ikkun hist, hvor Dagens Blaa
frembryder som en Kilde klar,
saa fagre Blaavioler staae
som hendes søde Øienpar.
KIRGISISK FOLKESANG
Saae du vel den friske Snee?
Hendes Barm er hvidere!
Saae du Blodet som det flød?
Hendes Kind er mere rød!
Saae du den kulbrændte Blok?
Sortere er hendes Lok!
Saae du Mollah skrev med Blæk?
Mørkere er Brynets Træk!
Saae i Sky du Lynets Fart?
Øiet flammer mere klart.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
