Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De to Elskerinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
DE TO ELSKERINDER
Bliv ei" — sa’e jeg til min Sofie — jaloux
for hvad jeg fortroligt vil sige dig nu!
Jeg har (o, da skulde I Øinene seet
hvor herlige store de bleve medeet)
. . Jeg har — og lad Dette ei volde os Tvist! —
nok een Elskerinde, en Engel forvist."
— Hvad!" raabte Sofie, har Sandhed jeg hørt?"
Og Brynet sig rynked som Nerven berørt,
Hvad, Troløse! Slip mig! saa slip mig!" Og frem
som Lyset fra dunkelblaa himmelske Hjem,
ustandseligt strømmede Taarerne — ak,
saa hurtigt, at alle mit Kys ikke dråk!
Ja Hun er en Engel, en huld Serafin.
Dog ængste det Dig ei, Skjøn-Kjæresten min!
Saa fager en Engel har Himlen ei havt:
hist ligger min Attenaarselskov begravt."
— Af døde Elskerinder, " — hun sagde med Smiil, —
Du have saamange saamange du vil!
Nei, alt overvejet, det bedre dog var,
om kjær ei du Himmelens Jomfruer har.
De trække din Tanke (og den ejer jeg)
til Skyerne kun og ad Stjernernes Vej.
De stjæle fra mig forat gi’e dig et Digt.
Elsk kun din Sofie; thi det er din Pligt!"
Hun ligned den tendre Convolvulus blaa,
hvis Klokker som Luftblomstre nedlude paa
usynlige Stilke . . den Hulde forsvandt;
at sige, hun døde", det er ikke sandt.
Af Menneskers Geister er hendes kun den,
jeg frygter ei for, naar den kommer igjen.
Om Natten — det volder ei Angst eller Gys
da kommer Gestalten i safirblaat Lys,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
