Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De to Elskerinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 Digte.
naar enten jeg kalder min Attenaars Brud,
hvad eller hun veed mig et glædeligt Bud.
Da hører jeg nær mig en Stemme bekjendt
liig Harpens Hendøen naar Sangen er endt."
Da førstegang Kjærlighed vaagned hos dig,
da jublende kom Hun, Sofie, til mig.
Som døende Harpe som dæmpet Akkord
da lød ikke længer den Himmelskes Ord.
En Rosenbusk stod ved mit Leje med fem
halvtudsprungne Roser; medeet da fra dem
et alfagtigt Lys strømmed ud, saa jeg grant
hvert Træk i den Elskedes Aasyn gjenfandt,
da ømt hun sig bøjed og jubled: min Ven,
vær rolig! Sofie dig elsker igjen.
Som jeg Hun dig elsker! I denne Sekund
jeg hørte dit Navn fra den Drømmendes Mund."
Inat, min Sofie, hun atter her var.
Hun sagde: hvis Elskov til Døden I har,
da dig og Sofie, din Trofaste, vil
beredes et Bryllup i Himmelen til.
Jeg er hendes Brudemø, bær’ hendes Slør,
jeg Stjerner for hende ydmygelig strøer,
naar op I til Evigforeningen gaae."
Da sagde Sofie: ak, elsker Hun saa?
Hvad strøer jeg for hende, som elsker saa reent?
At være min Medhustru har hun fortjent.
Jeg vil hende elske som Søster med Lyst.
Du har til os Begge en Plads ved dit Bryst."
Hør!" hvisked den Himmelske, saa vil din Brud
i Himlen iblandt dens Serafer see ud:
Det Aasyn, hun bærer der frydoversmiilt,
er det, hvormed først i din Arm hun har hvilt;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
