Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hungersnøden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte 233
Ve! Hun har ei meer i Brystet.
Ud det Sidste har hun krystet,
blandet det med smeltet Sne.
Ve ! der er ei mere ! Ve !
Stjerner, o I samme, som,
tændte an i Nattens Dom,
glimre nu herovenover
Syndeverdenen, som sover! .
Stjerner! Moderens Elende
blikked ned I Stolte paa . .
ak, hvor kan I funkle saa?
En Ulvinde gik rundt Hende
med ærbødig Ømhed, sænkte
ned sit mørke Blik, og tænkte
vel paa sine egne Smaa,
Arme Mose, hvor Hun sad,
ønskte kun at kløve Sneen,
række op til Moderveen
i sit hvide bittre Blad
fuldt og sødtanrettet Fad.
Gentianen gjerne vilde
sine Sommerkroner spilde,
blot den kunde skyde strax
op i Hendes Skjød et Ax.
. . . Tys! Hvad er det? Qvinden speider.
Gjennem Sneen det arbeider.
Lys nu, Stjerne! Hjælp nu Gud!
Det er Hjælp: et Kongebud!
Carl Johan har seet Nøden;
Han vil frelse dem fra Døden;
Han vil Folkets Jammer binde;
Han ei kjender anden Fiende.
See som Stjerner da hans Øjne,
op blandt dem om Natten fløjne?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
