Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hungersnøden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte232
Tys! det banker paa det, banker,
Anne!" — sige Mandens Tanker
Anne, kommer du engang?"
Ak, det er en sulten Skjære,
som ei længer kan sig nære,
og nu gjæste vil hans Trang,
Om en Stund igjen det rusler,
som om En ved Amen pusler.
Anne, er du der? du maa
nøre op; jeg fryser saa.
Våndet, Anne, som du satte,
ved din Bortgang, her ved Sengen,
frøs tilbunds den første Natten;
og jeg troer, at ei med Drengen
det er rigtigt; men se selv!
Han saa stille blev iqvel."
Lyden, ak, er Vindkast bare,
som igjennem Piben fare.
Liig en Aand, der halvt sig former,
men igjen i Jorden siiger,
Asken er det kun, som stiger
op tilvejrs, naar ned det stormer
Det er Nat. Den Arme vide
kan ei i den mørke Stue,
uden Dag og Arnelue,
i sin sløve Vanvidsblund,
hvad det lange Døgn mon lide.
Anne i den samme Stund
under Skovens vilde Træ
søger for sin Spæde Læ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
