Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den norske Almuestalsmand - † Robert Major
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. 243
Han døer af et Hjerte, der sprænges af Flammer,
og taaler ei Hulken af fremmede Jammer.
Det voldsomme! tæm det! o kom dog med Lænker!
Thi Bønderne fryse, og Høvdingen tænker.
Som Lynet af svulmende Skyer fremglødes
hans Tanker af voldsomme Følelser fødes.
Mon Bloddryp af Kristi hans Hjerte har faaet?
Thi stærkere har ei et Menneskes slaaet.
Hvi dyrker han roligen ikke sin Ager?
Mon Gud ham som Ild gjennem Dalene jager?
Hvi udsaaer den Ædle, som elsker saa Freden,
i Menneskesindet kun Naget og Vreden?
Dog blegne maa mangen Seraf, som sig maalte
med ham, da hans Aand frem i Himmelen straalte.
Hvi elsker han ikke en Qvinde? 0 kunde
hun ved hans urolige Hjerte vel blunde?
Dets Blodstrøm forlængst er i Jorden nedrundet,
og Aanden en svalende Stjerne har fundet.
Der hades ei mere; thi Guddommen fjerner
Tyranner og Djævle fra Frigjortes Stjerner.
ROBERT MAJOR
t
Hvor yndigt maa ei Irland være!
dets Skov hvor mørk! dets Høj hvor grøn!
Hvor ligt Slavinden ei, hvis Ære
er Skjønhed og en Helt til Søn!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
