Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - † Robert Major
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 Digte
Som hende elskes det med Flammer
af Smerte og af Kjærlighed.
Dets Toner i Balladens Jammer
forfølger Emigrantens Fjed.
Did først og saa til Himlen vilde
Den gamle graa Republikan.
Han saae, da han i Døden simTde,
Jhe Emerald of the Ocean."
En Slægt, hvis Blod er koldt og våndet,
forbauset fatter ikke, hvi
den Dødes glade Smiil er blandet
med zittrende Foragt deri.
Som var ham Døden kun en tæmmet
og lydig Ørn, han kalder den,
at bære iilsomt ham til Hjemmet,
og derifra til Himmelen.
Den Eneste, som Han vil tvinge,
den Fitzgeralds og Tandys Ven,
er Dødens Magt, at den skal bringe
ham til det elskte Erin hen.
Hvor yndigt maa ei Irland være!
hvor yndigt for at elskes saa?
Han ønsker Himlens Bund maa bære
sligt Grønt, hans Barndom hvilte paa,
Han vilde did med Magt — hvor syndigt!
Med Magt han vilde did igjen.
Men Irland, hvor er Irland yndigt!
og hvor barmhjertig Himmelen!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
