Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vintervise for Tjømingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334 Digte.
Det blæste Satans i sidste Høst,
nu vi igjen ad Vinden blæse.
Den gamle Gjæk har jeg sluppet løst,
og heist Lanternen paa min Næse.
De røde Roser osv.
Nu ligger Skuden fortøjet vel
imellem Tjømøes sikkre Sunde.
Men Skam faae mig om en lystig Kvæl
jeg ikke selv nok seile kunde.
De røde Roser osv.
Paa Slæbetouget hu Moer jeg ta’er;
mod Os ei mange op skal hamle.
Lign Moer, min Pige! og, Gut, din Fa’r
saa dandse I naar I bli’e gamle!
De røde Roser osv.
I een Ting til maae I ligne Os:
i Kjærlighed for gamle Norge!
Der ligger Hjemmet; did gaacr vor Kos.
En Skaal for det, om vi skal borge!
De røde Roser osv.
Nei, borge Den, som borge maa!
Her drikke vi af egne Varer.
Skaal for den Snekke, som bedst kan gaae
igjennem alle Havets Farer!
De røde Roser osv.
For Moer og Barna, for Viv og Mø
for vore Venner og hver Fremmed!
En Skaal for Tjømø og Nøtterø,
det lille kjære Hjem i Hjemmet!
De røde Roser osv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
