Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vintervise for Tjømingerne - Efter Tidens Leilighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte 335
Og for os Selv vi ei drikke blot
men og for alle Grander gjæve:
Vi ønske Tønsberg alt muligt Godt.
Gid Handel der og Søfart leve!
De røde Roser osv.
EFTER TIDENS LEILIGHED
Stenen i Stefanens Pande
Den er Løgnen mod det Sande.
Taabelige, grumme Haand,
som vil sigte paa en Aand!
Ha, hvad Sejersglands, der bryder
af det Såar, hvis Blodstrøm flyder!
Løgnen kun Sekunden vinder.
Intet Sandhedsord forsvinder.
Som et Hvift af lette Lin
løsner styrtende Lavin,
er Det nok til at begrave
Verden, naar den er aflave.
Men Det maa ei hviskes stille.
Sandheds Ven ei blot maa ville.
Vær i Et og Alt dig Selv!
Det er Sejrens Kunst, min Sjel!
Som Stefanen mellem Stene
maa du staae, om selv alene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
