Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Svalen. Et Skjærsommermorgens-Eventyr for Mødre, som have mistet Børn - II. Rosenbusken og Svalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svalen.366
at af hele
Skabningen, af alle Sjele,
Gud jeg bragte
første Hilsen fra det Skabte.
— Over perlehvide Enge,
endnu medens Hvenegræsset
luded fuldt af Dug belæsset,
Blikket længe
irred om, indtil det tabte
sig medeet,
blindt for alt, i Dunkelheden
af de Rosenhegn, som stænge
rundtom Engens lille Eden;
og min Sjel forsvandt med det.
Ha, derunder Buskens Nat
hvor det glimred, hvor det gløded,
hvor det lyste i det dunkle
Tusmulm i det tætte Hegn!
Som om alle Qviste bløded,
draabemodne Rosenknopper
overaltifra fremfunkled,
ludende mod Jorden ned,
liig en Regn
af Rubiner og Koral,
Carneoler og Agat,
tryllebunden i sit Fald.
Som om alle Blade græd,
hang en Skat
af demantne Taaredopper
stjernestraalende derved.
Da, imens med anspændt Agt
Øjet stirred,
indtil Synet sig forvirred,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
