Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Svalen. Et Skjærsommermorgens-Eventyr for Mødre, som have mistet Børn - II. Rosenbusken og Svalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svalen. 367
paa den Flors Vidunderpragt,
var det som om Sind og Sands
kom i Flamme af dens Glands,
som om Rosenbuskens Brand
tændte mine Tanker an,
og min Sjel blev reven hen
hen igjennem Himmelen,
hen i Luers Flugt, — hvorhen?
Ei jeg vidste, men jeg søgte,
medens Flugten sig forøgte,
mens mit eget Selv jeg tabte,
Ham, der mig og Busken skabte.
0, det var en Bøn, saaledes
som af Himlens Aander bedes :
uden Tunge, uden Klang,
kun med Følelsernes Rhytmus,
Tankens stumme Bølgegang,
Sjelens Tale,
den hvis Ord, de tause, klare,
paa dens dunkle Dyb sig male
som en Stjernebilledskare,
men i flyvende Omskiften
af bevægte Straaletræk,
som om, Nattens Bund henover,
Stjerneskriften
løb i Skjønhedslinjers Vover
snelt som Talen veires væk.
Da, da hændte det min Sjel,
da i Bøn til Gud den steg,
medens Jordens Syner veg,
som om den var sagt Farvel
med den Dødes Læbe bleg,
da mod Himmelen — saa snei,
som fra Bunden af en Kilde
Stjernedraaben, hvert Minut
ud af dens Krystaller skudt,
sig mod Speilets Flade skynder —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
