Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Svalen. Et Skjærsommermorgens-Eventyr for Mødre, som have mistet Børn - II. Rosenbusken og Svalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svalen. 371
hvori den sin Balsamdraabe,
kunde dryppe stille ned,
fuld af meer livsalig Fred
end den Tempelolje, som
salved ind hans Kongedom.
— — Ogsaa over mig den standste,
rysted Vingen allerede,
saa de dyre Draaber bævte.
Men da den medeet fik see,
at jeg endnu kunde lee,
at min Vrede
i mit Bryst, det blomsterkrandste,
aldrig over Aftnen levte,
dalte den paaskrømt kun ned,
pilende igjen afsted.
— At og fram
fløi den over Armods Gam;
cirkled om den Syges Leje,
hvor der ikke haabtes meer;
strøg med sine Vingefjer
over en Forældreløs,
stødt af Frænder og af Præst
ud paa vilde Alfarveje;
nærmede sig allermest
stakkels jamrende Forførte,
fødende paa stenig Røs
uden at man Klynken hørte
paa de øde Grændseheje;
syntes at sin Flugt den loved
Hvile paa en Enkes Hoved,
som vanvittigen omfavned
Graven over den hun savned.
Men bestandig fra sin Dalen
hævede paany sig Svalen,
somom stedse
større Smerte den erindred,
bærende i kjække Kredse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
