Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Langeleiken, en Krands af Digtninger i Dølemaal - IV. Valdrisen po Heimvægen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
faat
IV.
VALDRISEN PO HEIMVÆGEN
Mel. Længje venta Lourdagsqvællen o. s. v.
1.
No kan inkji væra langt te Valdris at:
Hjærta bli’r so heit ti Live.
Skogjen taatte løipe, Aasadn glie rat,
skjele so nær Skyadn drive.
Beinadn bli so qvikke so te Springedands ;
no æ inkji tænkje meire po ein Stands.
Hei! no gaaer dæ glat;
Bakka høg aa brat
taatte jamn so Isens Skjive.
2.
Nær mæ sjumiils Randsfjor eingaang Slut dæ
daa tæ Valdrisen te læji.
Nær ti Etnaelven fyst dæ blinkji blaat,
glime Augo hass taa Glæi.
Nær se Nøsekampen vise so ei Skjy,
fær’en Hug te springje, so po Vinsterfly
Reinans raske Flok
over Stein aa Stok
over snøbetækte Heje.
3.
Inkji ska e tru e kvilte mangestan:
po Krokkleve va den fyste,
for aa glæe Hjærta mæ den fyste Rann,
so langt Nor taa Snøfjell lyste.
So po Dynnasteinen qvilte e me best,
over „Astri, Halands venast Gjente," rest,
Men e gjik min Væg,
tænkte kun paa dæg,
so æ venaste i Valdres.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
