Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Langeleiken, en Krands af Digtninger i Dølemaal - IV. Valdrisen po Heimvægen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Langeleiken. 389
4.
Inkjl saag e Fjell so burge heldan blaa
so de høge Valdrestindadn :
Hugakøll aa Bitihødne, grust aa sjaa,
Grønsendknippun elle Grindadd’n.
Korkji Ringerikji, Haland heldan Land
bar eit Gras so grønt so Valdres allestan.
Dær æ Blomma au
meire frisk aa rau;
aa som Blomo so æ Gjentudn.
5.
Sjaa! Dæ glime alt ti Bængna, so ho rann
ti ein solblank Sylverrænna.
E vil fulgji ho so skjele so eit Band
beinast Væg te Heimegrænna.
Men ein liten Bæk ska, onde lystig Røl,
onde Hugakøllen syne me ein Støl,
hvor ho Gjenta mi
bur den korte Ti
Blomo blumstre vent i Liidn.
6.
Rap dæ, Foten min, daa! Skunda dokker, Bein!
Thi alt Nypekjørre strødde
Røisidn sina bleiknand over Astris Stein,
venast Møi, so Haland fødde;
aa dei fina Blomo kring mi Gjentes Støl
dø før fyste Riimslag ifraa Hugakøll.
Alt han længes ret
te sin kjære Væt;
aa so staaer jo Stølen øje?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
