Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Langeleiken, en Krands af Digtninger i Dølemaal - V. Ragne Hallingpiges Vise - VI. Eventyr om Ringerige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Langeleiken. 403
Den kom vel, som havde det hedest om Hjertet. Guldblomma!
du forærte Ragne en Kjæreste.
En Viisdommens Brønd blev dit Øje for hende. Nu kunde
hun Den, som var trofastest, kjende.
Guldblomma! du betalte hende al hendes Godhed, da Beileren
afmalte sig i dit Øie.
Mon Himlen har Engle saa smaa og saa glade, som de der
nu bade sig i Guldblommas Øje?
Der viste sig To ved hverandres Barm, og bagom stod Moer
og puffede den Gamle paa Armen.
VI.
EVENTYR OM RINGERIGE
Der var en Tid, da Alt levede. Nu synes selv Blodet at
blive koldere i Aarene, og meget er forlængst dødt, som engang
levede, elskede og kjæmpede for sin Kjærligheds Valg. Hjerter
brændte da i Afgrundene, Øine tindrede fra Stenene, Elvene vare
som lunkne Blodaarer, Bakkerne bevægede sig som Muskler,
og Højderae reiste sig over Dalene af Forelskelse i deres Skjøn
hed. Bakkerne, Dalene, Styrtningerne, alle Landenes Former, ere
Minder om disse lidenskabsfulde Kjærlighedshistorier, uden hvem
det nærværende Liv ikke skulde have været til.
Ringerige og Hadeland ere to Søstre gifte med hver sin Bro
der: Ringerige med den højsindede Hallingdal, og Hadeland med
trohjertige Valders. Man vil nok sige, at Land ligger imellem;
men denne gamle Svend er en Huusven efter gammel Skik, d. e. en
Fostbroder, som har sit Ophold ved Randsfjordens lange Bord,
bedækt med en blaa, sølverfryndset Silkedug, som Huusfruen paa
Hermanrud, der beværtede Halfdan hin Svarte saagodt, ikke havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
