Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Anker Bjerregaard (i St. Olafs Loge, paa hans Begravelsesdag den 14de April 1842) - Ved Digteren, Højesteretsassessor, Henrik Anker Bjerregaards Grav, den 14de April 1842
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HENRIK ANKER BJERREGAARD
(I ST. OLAFS LOGE, PAA HANS BEGRAVELSESDAG
DEN 14DE APRIL 1842.)
Lukt er vor Broders Grav, og intet Støvets Øie
har Hans Indvien seet.
Men Vi, Vi vide, at af Mesteren, den Høie,
er den høitideligen skeet
Han feirer nu sin Pagt med Himlens Saliggjorte
i denne samme Stund.
Det stærke Løsensord, som aabner Himlens Porte,
har han nu lært af Dødens Mund.
Hvor kjærligt hvisked den, bedøvende hans Kummer !
Han lytter henrykt til.
Og om hans blege Mund sank Smerterne i Slummer,
og Glæder vaagnede i Smiil.
/
Han Logen aaben saae, hvor Universer tindre
og Verdner slukkes ud,
Og hørte Mestrens Kald til Helligdommens Indre,
hvor Han, den Skabte, skuer Gud.
Nu er han en Cherub, imellem Himlens Sjele
som høien Mester sat;
men her i denne Hal hans Genius vil dvæle
i Aften som en kjær Penat.
VED DIGTEREN, HØJESTERETSASSESSOR,
HENRIK ANKER BJERREGAARDS GRAV,
DEN 14DE APRIL 1842.
Kom med Laurbærkrandsen hid!
Nu er Skjaldens ædle Pande
kold og hvid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
