Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Digteren, Højesteretsassessor, Henrik Anker Bjerregaards Grav, den 14de April 1842
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte 51
Gylden Regn af Laurbærblade
kan ei Ham nu mere skade,
om hans Grav
lige til dens sorte Rande
overdyngedes deraf.
Nu, da Han er bleven Leer,
er det Tiden, at den sene
Retfærd skeer:
Døden faaer sin Laurbærkroning,
Livets Smerte sin Forsoning;
Verdens Dom
bytter sine grebne Stene
nu til gyldne Frugter om.
Nu, da Skjalden ligger Liig,
er Triumfens Time runden.
Laurer sig
mellem Tornens Grene blande,
som sig bored i hans Pande.
Paa hans Grav
lægges nu en blomstomvunden
efeukrandset Thyrsusstav.
Om en Stund sin sorte Top
Graven over Muld vil skyde
sagte op.
Den er Ærestemplets Tinde,
som skal gjemme Skjaldens Minde.
I sin Nød
Norge kan sin Skjald kun byde
Pantheonet i sit Skjød.
Men fra hver en Mund, som qvad
om Hans ..Elskede blandt Lande,"
er et Blad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
