Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nissen i „Dramatikken.“ Pro- og Epilog ved Aabningen af Studenternes Aftenunderholdninger sammesteds i Foraaret 1843
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte.90
af et Chor af Øxeslag,
og jeg blev, mod Tro og Love,
ør og muggen
over den fordømte Huggen,
flyttet fra Peer Ankers Skove
hid i Væggen med min Stok.
0, hvor jamred vi tilsammen!
Taarer, tunge som af Rav,
haglede fra Furustammen,
medens under Øxens Rammen,
ud sit fagre Liv den gav.
Og det dybe Drøn i Slaget,
hvormed Øx paa Øxe faldt,
var det Støn, hvormed jeg klaged
over Tabet af mit Alt:
af min skjønne,
eviggrønne,
duftopfyldte,
søilestolte, solforgyldte
frie Bolig, som sig hæved
kjæk fra Mellemkollens Brant,
og hvor jeg lyksalig leved
mens Aarhundrederne svandt,
svandt derneden dybt derunder
hvor den steile Afgrund bunder,
svunde uden andre Spor,
end at Mosens arme Flor
gulned, blegned og forfulned
og at Bjerkene hensmulned
medens frisken Skud fremgroer.
Førend ti Minutters Tid
— o for Sorg en Evighed! —
sank min stolte Furu ned;
førend et Qvarteer var gaaet
laa den skjændet, kløvet, flaaet,
livløs, stympret, dødninghvid!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
