Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nissen i „Dramatikken.“ Pro- og Epilog ved Aabningen af Studenternes Aftenunderholdninger sammesteds i Foraaret 1843
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. 91
Siden har jeg tro den fulgt,
siddet sorgfuld hos den Dræbte.
Tomtegubben nemlig slæbte
med man hid, i Malmen dulgt.
„Sorgfuld" siger jeg? Nu vel!
Sorgfuld nok, men ikke stedse.
Sorgens lange mørke Dage
stundom fik en lystig Qvel,
fuld af jublende tilfredse
Stunder, uden anden Klage
end, at de hensvandt saa fage.
Speider op mod Husets Tag!
Staaer der ei: For Vid og Smag?
Engang (dengang Falsens Muse
var i denne Hal tilhuse)
vare disse Ord, saa stolte
og beskedne, overholdte,
ja saa sande
som et Smiil paa ærlig Pande,
og jeg saae ifra min Sprække
i min gamle Væggestok,
at de gode Normænd nok
kunde op Talentet vække,
more sig, de gamle gode
Oldefædre,
meget bedre
end de Sønner, som forlode,
under Skin af Frygt for Drik,
Fædres Sæd og Tænkeskik
more sig, ja saa af Hjerte,
a* jeg glemte bort min Smerte,
og af bare Lystighed
spilte bag Kulissen med.
Derfor siig, har Nogen fundet
ei min Rædsel velbegrundet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
