Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vallersen Gudmund Johnsen Remmen te Kjæresten sin Berit Larsdatter Wangensteen ve Heimætkome si ifraa Christian i Janvari Maane 1843
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. 121
i
Men blinnt va mit Auga før Frøkne 1 aa Fruga:
Dei va’ mot ho Berit som Kraakun mot Duva.
So strunke dei va’, rent førgruske aa fine:
so hadd’ kje dei Roso so friske som dine.
Mit Auga gjik at, aa derheime va’ Sjele.
Ti Sakne e kunn’kje faa tæmt o ti Flugte.
E tænkte paa Gleen sjaa de nær e kommaar,
aa, Berit, e tænkte paa næste Midtsommaar.
Nær gullgrønne Kaape kring Fjellbjørkje bølgjer,
daa dræg du paa Stølen aa ette e føljer.
Der æ de so einsamt, so einsamt aa stille,
ja plænt som, mi Berit — som Kjærester ville.
Daa, nær du ein Lv, som du kjennis ve, høire,
daa, Brure mi! daa æ de me, som dæ helser.
Nær Jøme daa døir unde Hugakølls Mønnin,
daa kjæme e sjøl over grønandis Vøllin.
Ræds ikje før Bøssun, som hæng øver Aaxle!
Ei Rose te de fram se truger tur Laupe.
Daa, Berit, som no af mi Jente omfabnet,
Ti brænnandis Kjysse e gløime vil Saknet.
Mærkværdigt nok: Intetkjøn paa Valdersk, f. Ex.: E saag Lutnan dansa
mæ Frøkne sit."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
