Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jødinden. Elleve blomstrende Tornekviste - VII. Drengen ved „Blåaporten“ - 2. Afreisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378 Jødinden.
Hanna.
0, Fader, kunde Du
Faderen.
Nei, nei, mit Barn!
Da var jeg død af Sorg. Nu maa jeg sørge;
dog har for større Kummer I mig sparet.
Hanna.
Negt mig i denne Time ei en Bøn!
Faderen.
Ved Herren, nei! Tal, Barn!
Hanna.
Du love mig,
at aldrig jeg dig maa forlade!
Faderen.
Hm!
Det var en Sag! Sligt staaer i Herrens Haand.
Nu ja, det giver sig. Jeg vil ei negte
i denne Stund, da han vort Huus forlader,
skjøndt, Barn, hvad ejer jeg af Fremtids Dage?
Men kan det glæde dig, som jeg vil troe,
da viid, han gaacr ombord tomhændet ei,
men rustet ud med Nok til Vei at bryde
hvorhelst i Verden.
Hanna.
0 tilgiv mig, Fader!
Jeg tænkte mig at være mere stærk;
thi vi igaar har sidste Afsked taget.
Men, nu, da Øjeblikket er der, o
nu vil mit Hjerte briste, mine Been
imod min Vilje ville til ham ile,
for endnu engang .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
