Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opium. Skuespil i tre Acter - Første Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 Digterverker.
Ha.
O Selvmord? Fy! Ei selv Hyænen
sig dræber selv, om end den strænge
Blodlystne Tiger har den sat
til Frokost i sin Hules Nat.
Ho.
Saa vov da, Hu, at sige, at
den smukke Dames Jordbærmund
for os er Stejlen rød og rund.
Hu.
Ah, er jeg gal? Nu kan I gaae,
I saae jo klart, hvem der skal faae
foruden mindste Sværdslag, Prisen.
Gaacr, hæng jer, drukn Jer, som I vil!
tag Gift, tag Dolk, som det behager!
Vælg Døden som den lækkrest smager!
Mit Omqvæd blive vil paa Visen:
skjønt Bryllup, Gunst og Sang og Spil.
La, la — min favre Brud! I seer,
I hører Hjertet gjennem Læben leer.
Sylvia.
Hvor Haab om Næstens Uheld suger
sin Næring — O kun sygligt Blod !
som Natvampyr, der tørstig ruger
paa Ligets tomme Hjerterod,
og suger til den troer sig mæt.
Ho.
Du, Hu, seer ei — om jeg seer Ret
langt fremad; som om alt nu Bindet
ned for dit vilde Øje gled:
Tiaren som skal glide ned,
dig, Eschafautets Helt, paa Næsen,
at du kan faae dit bedre Væsen,
der blev i Mørke født, afsted
igjen i Mørke, løst fra Skindet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
